Den stakkels tykkebasse synes verden er dum og uretfærdig, for han har nemlig fået en krave på. Han har nogle smårifter på siden af hovedet, som han ikke kan lade være, så The Cone of Shame måtte findes frem. Det er første gang jeg har kendskab til, at han har den på. Heldigvis er han for dum til at forsøge at finde ud af at få den af. Da jeg fik den var det fordi Knirke var blevet opereret, men der gik ca 10 sekunder, så var hun ude af dem. Det viste sig heldigvis, at den ikke var nødvendig, men sådan en er nu meget rar at have liggende. Altså, når man er kattemama.
Når man er kat, synes man bare det er rockertræls, at ens mama har sådan en i skabet.
Nå, men han fik den altså på og satte øjeblikkeligt det mest sårede og forrådte ansigtsudtryk op jeg nogensinde har set! Åh! *lyden af kattedamehjerte der brister* Men der var ikke noget at gøre, så jeg måtte leve med at have forrådt min kat så skammeligt og han måtte leve med, at der ingen hjælp var at hente. Han krøb (ja, krøb) ud i gangen, hvor han ville fortsætte ind i resten af huset, men han ville helst krybe langs væggen og, well, dørkarme er superupraktiske på sådan nogle tidspunkter. Han gik et par skridt tilbage, satte sig ned lidt og forsøgte sig så igen. Denne gang i den anden side, men stadig med samme taktik, og det viste sig, at der altså også var en dørkarm der. Hvem skulle have troet det?! Endnu engang et par skridt tilbage, denne gang til ca. midt i døren, hvor han så sad og så ganske fortvivlet ud. I ved, midt i døren ... hvor han bare skulle være gået 2 skridt frem for at komme igennem ... Lille, dumme dreng dog.
Senere blev han fældet af en bunke dyner. For så kvik er min hankat nemlig. De ligger ovenpå en sammenfoldet madras, og han ville altså forbi dem, men hans krave fik fat i dynerne. Nu er han ikke bare dum, men også ret stædig, så han pressede bare på, indtil han mistede balancen og floppede sidelæns ned på gulvet. Mine damer og herrer: Min kat.
De farlige og nedrige dyner, der sådan spænder ben for en mis.
Bagefter kom han dog op til mig og puttede i sofaen, noget han meget sjældent gør, så jeg antager, at jeg blev tilgivet. Jeg fik endda lov til at låne hans fussevarmer!
Jow. jow, det er skam store sager.
Nu er jeg ganske vist ikke længere tilgivet, naget har tværtimod fået ny brændsel. Jeg tog nemlig kraven af ham, for at give ham muligheden for at få noget at spise og drikke, for jeg har ikke set ham indtage noget siden han fik den på, så selvom det skulle være muligt, så ville jeg hellere være på den sikre side. Det hyggede vi os så lidt med alene på badeværelset, helt uden tøserne og storebroren. Det var tøserne gevaldigt utilfredse med, men nu var det lige mama/Alfi-tid lidt. MEN! Så formastede jeg mig jo til at give ham den på igen! OG! Smøre salve på ham! Åh, jeg onde, onde kattemama, at jeg kan finde på det! Så nu hader min kat mig lidt. Jeg havde alligevel heller ikke andet at bruge min onsdag aften på ...
