Fint nyt legetøj

Den kom i tide! Altså min fine nye telefon. Så nu sidder jeg i Herlev og er glad! Altså ikke bare for telefonen, men også de dejlige mennesker jeg er sammen med. Nu skal jeg så bare lige lære at bruge den.

Første billede taget med bæstet. 

Nogle der er friske på et væddemål om, hvor lang tid det kommer til at tage? 

Dette indlæg er i øvrigt skrevet fra telefonen OG med en ny måde at skrive på. Jeg er meget stolt (og begejstret). 

Lille Alfi dog

Den stakkels tykkebasse synes verden er dum og uretfærdig, for han har nemlig fået en krave på. Han har nogle smårifter på siden af hovedet, som han ikke kan lade være, så The Cone of Shame måtte findes frem. Det er første gang jeg har kendskab til, at han har den på. Heldigvis er han for dum til at forsøge at finde ud af at få den af. Da jeg fik den var det fordi Knirke var blevet opereret, men der gik ca 10 sekunder, så var hun ude af dem. Det viste sig heldigvis, at den ikke var nødvendig, men sådan en er nu meget rar at have liggende. Altså, når man er kattemama.

Når man er kat, synes man bare det er rockertræls, at ens mama har sådan en i skabet.

Nå, men han fik den altså på og satte øjeblikkeligt det mest sårede og forrådte ansigtsudtryk op jeg nogensinde har set! Åh! *lyden af kattedamehjerte der brister* Men der var ikke noget at gøre, så jeg måtte leve med at have forrådt min kat så skammeligt og han måtte leve med, at der ingen hjælp var at hente. Han krøb (ja, krøb) ud i gangen, hvor han ville fortsætte ind i resten af huset, men han ville helst krybe langs væggen og, well, dørkarme er superupraktiske på sådan nogle tidspunkter. Han gik et par skridt tilbage, satte sig ned lidt og forsøgte sig så igen. Denne gang i den anden side, men stadig med samme taktik, og det viste sig, at der altså også var en dørkarm der. Hvem skulle have troet det?! Endnu engang et par skridt tilbage, denne gang til ca. midt i døren, hvor han så sad og så ganske fortvivlet ud. I ved, midt i døren ... hvor han bare skulle være gået 2 skridt frem for at komme igennem ... Lille, dumme dreng dog.

Senere blev han fældet af en bunke dyner. For så kvik er min hankat nemlig. De ligger ovenpå en sammenfoldet madras, og han ville altså forbi dem, men hans krave fik fat i dynerne. Nu er han ikke bare dum, men også ret stædig, så han pressede bare på, indtil han mistede balancen og floppede sidelæns ned på gulvet. Mine damer og herrer: Min kat.

 De farlige og nedrige dyner, der sådan spænder ben for en mis.

Bagefter kom han dog op til mig og puttede i sofaen, noget han meget sjældent gør, så jeg antager, at jeg blev tilgivet. Jeg fik endda lov til at låne hans fussevarmer!

Jow. jow, det er skam store sager.

Nu er jeg ganske vist ikke længere tilgivet, naget har tværtimod fået ny brændsel. Jeg tog nemlig kraven af ham, for at give ham muligheden for at få noget at spise og drikke, for jeg har ikke set ham indtage noget siden han fik den på, så selvom det skulle være muligt, så ville jeg hellere være på den sikre side. Det hyggede vi os så lidt med alene på badeværelset, helt uden tøserne og storebroren. Det var tøserne gevaldigt utilfredse med, men nu var det lige mama/Alfi-tid lidt. MEN! Så formastede jeg mig jo til at give ham den på igen! OG! Smøre salve på ham! Åh, jeg onde, onde kattemama, at jeg kan finde på det! Så nu hader min kat mig lidt. Jeg havde alligevel heller ikke andet at bruge min onsdag aften på ...

 

Det' dælme go' musik #1

Det' dælme go' musik bliver indlæg med musik, der af en eller anden grund fanger mig i det øjeblik. Der vil sikkert være gengangere bandmæssigt, og noget af det vil sikkert også være lidt sært. Der vil altid medfølge en forklaring på, hvorfor jeg synes det er god musik, også når jeg selv synes det er ret indlysende.

Omnia laver ret fed musik generelt. Der er dog nogle "smuttere" ind imellem, hvor jeg tænker "Ej, vel?", men det her er absolut ikke en af dem. Wytches Brew er Shakespears hekse fra MacBeth sat til blandt andet trommer og drejelire, og det er simpelthen bare så fedt! Det er en af mine absolutte favoritter med dem. Jeg kunne supergodt tænke mig at komme til koncert med dem engang. Irriterende nok optager de ofte deres albums i Danmark, men der bliver ikke booket nogle gigs med dem. Die Dummen Dänen! De har også lavet andre rigtigt fine ting, og de kommer nok senere, men jeg nøjes med en sang per post. Ellers bliver det hurtigt omfattende.

Det der med tålmodighed

Det er jeg ikke så god til. Jeg har lige bestilt en ny telefon. Den gamle virker ganske vist stadigvæk, men jeg synes den er ved at være lidt træls, blandt andet fordi den interne hukommelse kun er på 1 GB. I ved, den der ikke kan udvides og som bruges til de ting, der gør at telefonen kan køre.

Så jeg håber, håber, håber at den kommer torsdag, inden jeg skal af sted til Herlev og først kommer hjem mandag igen! Åh, jeg holder bare ikke til at vide, at den ligger derhjemme og venter og jeg først kan lege med den når jeg kommer hjem!

Kom nu, PostDK!

Herlige Hekse Hygger

Så er det i dag jeg begiver mig mod Hedensk Sommerlejr på Djursland. Fire dage med hygge, sang, workshops, dejlige mennesker, Pornopolka, trommer og bare generelt masser af dejligt samvær! Jeg har dog haft lidt svært ved at glæde mig de sidste par dage, fordi jeg har været stresset, og fordi jeg får det decideret dårligt af varmen og den høje luftfugtighed, så udsigten til fire dage uden min ventilator har ikke været videre tiltalende. Derudover er jeg efterhånden så gennemført asocial kattedame, at udsigten til fire dage uden mine grimme unger er lidt trist.


MEN! Jeg glæder mig sådan til at se alle dem jeg næsten kun ser på lejren, fordi vi bor så langt fra hinanden! Og selvfølgelig også dem jeg ser oftere, men som også kommer der. Det skal nok blive godt.

Mission Gulvventilator

Dagen oprandt, hvor ekspeditionen efter det eftertragtede blæsebæst skulle stævne ud. Det var en varm dag, men den var ikke nær så fugtig som de foregående, og ekspeditionsdeltagerne var fortrøstningsfulde. Vejviseren var dog noget bekymret for, om det nu var muligt at opstøve den sjældne fangst, men kaptajnen var sikker i sin sag og fortsatte ufortrødent.

Det første vandhul de forsøgte sig ved viste sig at være tørret ind og ingen spor efter dyret var at se. Det var tydeligvis et stykke tid siden, der sidst havde været et forbi. "Nå ja," sagde kaptajnen, "det var vi jo også forberedte på. Vi prøver det næste sted, vi har hørt rygter om."

På vejen mod det næste vandhul mødte ekspeditionen venlige indfødte i flere landsbyer. De var godt nok langsomme, men ikke desto mindre kom vores helte hver gang af sted derfra med nye gaver. Lidt tøj, mad og sågar vand  fik holdet med i oppakningen, og de fortsatte jagten efter blæsebæstet med højt humør.

Ved det næste vandhul gik det dog galt. De mødte en venlig indfødt, der måtte meddele dem, at blæsebæsterne desværre var så tæt på udryddelse, at det ville blive meget, meget svært at finde et voksent eksemplar i den nærmeste fremtid. Ivrige jægere aflivede dem hurtigere end de kunne nå at formere sig, og bestanden led så forfærdeligt under det.

Slukørede måtte vores nu efterhånden hede helte acceptere, at deres eget blæsebæst ikke ville få selskab lige foreløbig og sætte kursen hjemad. Dette var dog naturligvis ikke uden problemer, idet fartøjet til hjemturen viste sig først at komme meget senere, og kaptajnen var efterhånden ved at have fået nok. Heldigvis havde vejviseren brede skuldre, og hun bar kaptajnens brok med værdighed.

Og nu til vejrprognosen for den næste måned:

Nattetemperaturerne vil svinge et sted mellem "varmt" og "hedt". De fleste dage vil temperaturen nå op på "uudholdelig".

Smeltede katte kan forekomme.

Jeg vidste ikke, at katte kunne flyve

Undskyld det engelske. Der er en grund til det, omend du først finder den i sidste sætning. Jump break indsat på grund af de medfølgende billeder. 

So earlier today I managed to snap a picture of THREE of the voyeuristic young sparrows studying me. Which in itself isn't really all that interesting.

 But here they are anyway. Yes, I really need to clean my windows. No, I can't reach them.

But then later I was sitting on the sofa enjoying the Monty Python reunion/goodbye-forever-show and suddenly one of the voyeuristic sparrows comes flapping in the window! I have about a split second to think "Shit! I better get that thing before the cats get it!" before Knirke LUNGES off the shelf she'd been sleeping on!