Mission Gulvventilator

Dagen oprandt, hvor ekspeditionen efter det eftertragtede blæsebæst skulle stævne ud. Det var en varm dag, men den var ikke nær så fugtig som de foregående, og ekspeditionsdeltagerne var fortrøstningsfulde. Vejviseren var dog noget bekymret for, om det nu var muligt at opstøve den sjældne fangst, men kaptajnen var sikker i sin sag og fortsatte ufortrødent.

Det første vandhul de forsøgte sig ved viste sig at være tørret ind og ingen spor efter dyret var at se. Det var tydeligvis et stykke tid siden, der sidst havde været et forbi. "Nå ja," sagde kaptajnen, "det var vi jo også forberedte på. Vi prøver det næste sted, vi har hørt rygter om."

På vejen mod det næste vandhul mødte ekspeditionen venlige indfødte i flere landsbyer. De var godt nok langsomme, men ikke desto mindre kom vores helte hver gang af sted derfra med nye gaver. Lidt tøj, mad og sågar vand  fik holdet med i oppakningen, og de fortsatte jagten efter blæsebæstet med højt humør.

Ved det næste vandhul gik det dog galt. De mødte en venlig indfødt, der måtte meddele dem, at blæsebæsterne desværre var så tæt på udryddelse, at det ville blive meget, meget svært at finde et voksent eksemplar i den nærmeste fremtid. Ivrige jægere aflivede dem hurtigere end de kunne nå at formere sig, og bestanden led så forfærdeligt under det.

Slukørede måtte vores nu efterhånden hede helte acceptere, at deres eget blæsebæst ikke ville få selskab lige foreløbig og sætte kursen hjemad. Dette var dog naturligvis ikke uden problemer, idet fartøjet til hjemturen viste sig først at komme meget senere, og kaptajnen var efterhånden ved at have fået nok. Heldigvis havde vejviseren brede skuldre, og hun bar kaptajnens brok med værdighed.

Og nu til vejrprognosen for den næste måned:

Nattetemperaturerne vil svinge et sted mellem "varmt" og "hedt". De fleste dage vil temperaturen nå op på "uudholdelig".

Smeltede katte kan forekomme.

Den dag min mor flyttede ind

Der var engang en kvinde, der sent i livet valgte at uddanne sig til socialpædagog. Da hun var færdig stak hun til Grønland og blev der de næste 9 år ...

Den kvinde er min mor, og nu er hun altså kommet hjem igen. Til kaos og vrøvl og bøvl, så det er lige før hun længes tilbage til Grønland. Stort set alle de planer hun havde for sted at bo osv. er faldet igennem, men så er det jo godt, at hun har så smuk og talentfuld (ahem) datter, hun kan bo hos. Mit hus egner sig godt nok ikke ret godt til 2, men hvad gør man ikke for sin mor?

Så vi hygger og får det bedste ud af det, og nu er vi så gået i gang med at forsøge at finde hende et arbejde. Det skal nok blive sjovt, når der ikke er nogle af os, der har erfaring med den proces. Min mor har altid bare haft et på hånden de få gange hun har haft brug for et nyt, så hele møllen man skal igennem med jobnet osv. i dag er helt ny fra hende. Og så er hun ikke just bedste venner med computere, så jeg må jævnligt mægle. Hvilket giver anledning til mange grin og rullende øjne.

Til gengæld er der godt gang i den gode mad, og det er ren luksus, at der bare er morgenmad når jeg bliver vækket af hende og min gamle hund.

Jow, jow, det hele går jo. Endda også godt.

Min gamle mor med min gamle hund.